ISEFJORDENS PERLE

ikon-white-notext
da

ISEFJORDENS PERLE

ikon-white-notext
da

ISEFJORDENS PERLE

ikon-white-notext
da

Orøs historie

Hvorfor ser Orø ud som den gør? Vi må tilbage til istidens afslutning for godt 10.000 år siden. De afsmeltede ismasser efterlod mængder af sten, grus og sand, som havde været indefrosset i de enorme ismasser. Det efterladte materiale dannede den hovedform, som landskabet har i dag. Men Orø var ingen ø og Isefjorden ingen fjord! Da presset fra de mægtige ismasser var forsvundet, havde landet nemlig hævet sig – og Orø var et mindre bakkedrag på Sjælland. Men imidlertid steg vandstanden, fordi isen

 

 

smeltede. Landhævningen kæmpede i århundreder mod vandstigningen, og de skiftedes gennem tiderne til at dominere. I stenalderen havde havet overtaget og Orø var nu en ø.

På Orø er fundet adskillige køkkenmøddinger som vidner om, at øen var beboet i stenalderen. Bronzealderhøje, grave og flere af øens stednavne peger på, at der både i bronzealder og vikingetid var stor aktivitet på Orø.

Orøs middelaldernavn ”Warthærø” eller ”øen med vagtposten” stammer fra vikingetiden. Man har fra øen kunne overvåge alle både på gennemsejling.

Dronning Margretes ø

Historien om Dronning Margrete 1. og Orø er en blanding af fakta, arkæologiske fund og gode historier. Det siges, at der på Stensbjerg (”Stænderbjærg”) har ligget et lystslot eller et jagtslot ved navn Dronning Margretes Slot. Man har på stedet fundet fundamenter af en bygning, der har været 20 meter lang og 12,5 meter bred med 1,5 meter tykke mure. Efter sagnet skal der endda være foretaget et kongevalg på dette slot. En ting er vist, Dronning Margrete har været på øen med sin søn Oluf… Nogle mener endda, at det har været på jagt på øen at han havde tabt sit guldkors – den sikre ting er, at hans navn står på Orø korset.

En anden grund til at Orø var Margretes Ø, er at hun pantsatte øen den 17. december 1375 samt Holbæk og Merløse Herred til brødrene Nicolaus og Ericus Skeples. Disse to overlod så samme år pantet til Henning Podebusk for 400 lødige mark. Det bekræftiger den gode historie lidt, da Orø nok ikke ville have været nok værd til at komme med i pantet, hvis ikke der havde været gode jagt muligheder – og dertil et lille jagt slot (vel nok en form for jagthytte).

Dr. Margrete I
Dr. Margrete I
Orøkorset
Orøkorset

Orøkorset – en af Danmarks fineste skatte

Orøkorset er et såkaldt relikviekors, et brystkors til at bære i en kæde om halsen, lavet i to dele med et hulrum i midten. Korset er nu tomt indvendig men har antageligt haft en holder til et relikvie, måske en splint af korset Jesus blev korsfæstet på.

Korset er udført i Norden med byzantinsk inspiration mellem årene 1050 – 1100 og hænger i en kæde med dyrehoveder. På forsiden ses den korsfæstede Jesus, der træder på hedenskabets drage. Over hans hoved ses Guds højre hånd mellem en sol og en måne, og til højre og venstre for Jesu arme to små figurer, antageligt Jomfru Maria og Johannes Døberen. På korsarmen læses ordene OLAFC VNVnCE (Olaf Konge).

På bagsiden ses Jomfru Maria der bærer slør og har evangeliebogen i hænderne. Over hovedet svæver som et symbol på bebudelsen, Helligåndens due og bogstaverne S MA (antageligt: Sancta Maria). Ved siderne ses i medaljoner to helgener og de græske bogstaver A og hentydende til Kristus som værende livets begyndelse og ende.

Korset og kæden består af 310gr. 22 karat guld. Selve korset er 8,3 cm højt og 6,25 cm bredt. Orøkorset er i dag udstillet på Nationalmuseet i København, mens en kopi kan ses på museet Ourø Minder. Korset blev fundet i 1849, i en pløjemark, på Orø, men stammer altså helt tilbage fra cirka 1050-1100. Det var en ung pige ved navn Bodil Margrethe Hansdatter, der fandt korset, og kaldes derfor også Margrethekorset – efter finderen.

Der eksisterer to kopier af danefæet, som begge er udført af guldsmed Jørgen Schmidt Kjergaard, fra Holbæk. I 1986 fik Dronning Margrethe II foræret en kopi, da hun besøgte Holbæk ved købstadens 700-års jubilæum.

Orø Kirke

Orø Kirkes kor og skib er opført i senromansk tid af kampesten med tilhuggede kvadre på hjørner og omkring døråbninger samt vinduesindfatninger af kridt og munkesten. Begge de rundbuede døre er bevaret, norddøren er tilmuret. Der kan spores otte oprindelige vinduer i murværket, de er svagt tilspidsede, hvilket tyder på, at kirken er opført sent i 1100-tallet. Se og læs mere på hjemmesiden for Orø Kirke.

Billede: Bay postkort fra www.garboedal.dk.

Orø Kirke
Orø Kirke
Orø Kro
Orø Kro

Orø Kro

Orø Kros historie startede tilbage i 1700-tallet, for at aflaste præstefruen, eller sådan lyder fortællingen i hvert fald. Det siges, at det var præstefruen selv der tog initiativet til at bygge kroen, da hun var træt af beværtningen i præstegården efter søndagsgudstjenesterne.

Kroens nyere historie starter omkring 1822, hvor bonden på Stensbjerggård købte sin ejendom til selveje af domkirken i Roskilde og udstykkede fire byggegrunde. Det var handelsmanden Hans Pedersen fra Gladsaxe, som købte en af de fire byggegrunde, hvor han byggede et hus og indrettede det til kro. Du kan læse mere om kroens historie på Orø Kros hjemmeside.

Billede: Bay postkort fra www.garboedal.dk.

Orøstrand

I slutningen af 1800-tallet var der børn så langt ned som 10 år der blev anbragt i fængsel, det var de såkaldte forbryderiske børn. Fængselspræsten Pastor Nissen var meget oprørt og forarget over den behandling som disse børn modtog i fængslerne, og herfra spirede idéen til Orø Iagttagelseshjem: “Det var især skrigene, som plagede. Skrigene fra børnene når de blev prygle.”

Formålet var, at man skulle iagttage børnenes forskelligheder. Ud fra børnenes forskelligheder skulle man så finde familieplejer, der netop passede til børnene. I dag bruges Orøstrand til Skole- og Behandlingshjem: “Der er så smukt ovre på den lille ø, som også af andre grunde egner sig til et sådant hjem.” Du kan læse om Orøstrands historie på deres hjemmeside.

Billede: Bay postkort fra www.vigsoe-rahbech.dk.

Orøstrand
Orøstrand
Orø Minder
Orø Minder

Orø Minder

Et lille, hyggeligt museum med en nærmest idyllisk beliggenhed nær kirken i den gamle landsby Bybjerg. Opført i 1803 og har til og med 1964 fungeret som Orøs fattighus.

Siden 1965, har den 200-år gamle bygning fungeret som museum, og været hjemsted for bl.a. en stor samling af møbler og køkkenredskaber fra det gamle landsbysamfund.

En kopi af Orø korset er at finde på museet, et stort relikvie krucifiks af 22 karat guld, som er fundet på Orø. Et billede viser og fortæller historien om 150 års færgeforbindelse mellem Orø og Holbæk. Museets store samling af dokumenter og fotografier giver oplysninger om livet på Orø før og nu, og gør museet til det ideelle udgangspunkt for ture på øen. Se også hjemmesiden.

HestebedgÅrd

En gammel slægtsgård, beliggende I den gamle landsby, Bybjerg, i et stræde med mange gamle huse. Den sidste ejer Kjeld Larsen skænkede gården til foreningen ”Hestebedgårds Venner”, efter at det havde været i slægtens eje i 7 generationer fra 1713 til 2008. Her har foreningen de sidste år forsøgt at indrette mindestuer, museum samt et udstillingslokale i den gamle kostald samt bevaret med de gamle bindingsværksbygninger, den pigstensbelagte gårdsplads og den gamle landbohave med de mange gamle vækster.

Selve stuehuset, fra 1849, danner rammen om mindestuerne med interiør overvejende fra 1800-tallet til første halvdel af 1900-tallet, og en stor arkivaliesamling der vidner om familiens enestående samlerinteresse, interesse for Orøs historie i form af dokumenter, foto og  m.m. og specielt interesse for at bevare dette og gøre den tilgængelig for eftertiden.

Du kan se og læse mere om Hestebedgård på hjemmesiden her.

Hestebedgård
Hestebedgård