Orø Skole

VELKOMMEN TIL ORØ

ORØ SKOLE OG BØRNEHUS

På Orø Skole og Børnehus og er "rummelighed" er mere end bare et buzz-ord. Her får børn lov til at være børn længere samtidig med, at de lærer vigtigheden i at passe på hinanden. Dette er netop én af de vigtigste sociale byggesten i et lille lokalsamfund og på Orø lærer vi det fra starten. Læs mere i Online-folderen her.

Orø Skole og Børnehus er en lille institution, som organisatorisk er en del af Holbæk By Skole, med børn fra 0-14 år – vuggestue til og med 6. klasse.

Vi er placeret midt på den smukke ø-Orø, helt traditionelt ved siden af kirken og kroen. Og vi forsøger at inddrage naturen og det nære samfund i stort og småt.

 

BØRNEHUSET

Børnehuset er delt op i Vuggestue og Børnehave, og er også udviklingsmæssigt tilknyttet Holbæk By Dagtilbud.

Værdigrundlaget for Børnehuset er således i tråd med distriktets grundlæggende værdier. Vi arbejder med respekt for barnet, anerkendelse, respekt for forældrene og ligebehandling

 

SKOLEDELEN

Skoledelen inddeler 0.-6. klasse i 3 storklasser, 0-1, Stjernerne, 2-3, Kometerne og 4-5-6, Supernovaerne. Navnene er valgt af børnene.

Den naturlige differentiering, der opstår ved at blande børnenes alderstrin, giver os en udvidet mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og nærmeste læringszone.

 

Siden er udgivet af: OrøKontor - Bygaden 32 - 4300 Holbæk - Tlf: 61 73 08 70 - info@oroe.dk