Lej et sommerhus til helårsbeboelse

VELKOMMEN TIL ORØ

LEJ ET SOMMERHUS TIL HELÅRSBEBOELSE

Vil du leje/udleje et sommerhus til helårsbeboelse så har du nu muligheden. Få en prøvesmag for livet på Orø – måske bliver du ligeså forelsket i øens herligheder som os andre?

I december 2014 vedtog Folketinget en ændring af Planloven som havde til formål at understøtte en gunstig udvikling på de små øer. Ændringen betyder, at byrådet fremover kan give tilladelse til, at sommerhuse på Orø kan udlejes som helårsboliger. Hidtil har det udelukkende været muligt at give tilladelse til ejere af sommerhuse, men fremover bliver det altså også muligt at give tilladelse, så lejere kan benytte sommerhuse på Orø som helårsbeboelse.

 

For at sikre de samme muligheder for ejere og lejere af sommerhuse har Holbæk Kommune nu vedtaget, at praksis for lejere følger den praksis, der er for ejere af sommerhuse. Dispensation gives normalt maksimalt for en 5 årig periode men med mulighed for forlængelse, såfremt ansøger fortsat lever op til betingelserne. Tilladelse gives bl.a. når beboeren i sommerhuset er erhvervsaktiv og/eller deltager aktivt i lokalsamfundet.

 

MERE INFO

Vil du høre mere om dine muligheder for at leje/udleje et sommerhus til helårsbeboelse så kontakt Orø Beboerforening som står klar til at hjælpe dig.

 

Du kan også rådføre dig på Holbæk Kommunes hjemmeside her.

 

Siden er udgivet af: OrøKontor - Bygaden 32 - 4300 Holbæk - Tlf: 61 73 08 70 - info@oroe.dk