Særlige events

VELKOMMEN TIL ORØ

SÆRLIGE EVENTS

Orø danner hvert år rammer for en håndfuld unikke events og herunder findes et udpluk af disse. For et fyldetsgørende indblik i de øvrige arrangementer som øens mange foreninger primært står bag henvises til Orøkalenderen.

FJORDLANDET OPEN

19.-20. MARTS & 28.-30. OKTOBER '16

I marts og oktober danner Orø rammerne for denne store konkurrence hvor lystfiskere fra hele landet inviteres på jagt efter Isefjordens guld, nemlig havørreden. Med en hovedpræmie på hele 25.000,- for største fisk forventes konkurrence at blive et særdeles stort tilløbsstykke.

MC ISLAND TRÆF

26. 27. 28. AUGUST 2016

Det årlige biker træf som afholdes sidste weekend i august. Med besøgende fra flere skandinaviske lande og så langt fra som Færøerne og Spanien er MC Island et populært tilløbsstykke for entusiaster på de motoriserede tohjulere.

PINSELOPPEMARKED

3. JUNI 2017

Hvert år i pinsen danner Orø skole rammerne for det særdeles populære loppemarked hvor overskuddet går til skolens elever. I 2014 lød dette på hele 85.000,- rundt regnet.

Ø-KULLER - euro-uro-øro-orø

4. 5. 6. AUGUST 2017

Billedhuggerne John Rud, Lena Søeborg og den lokale Steen B. Langvad er gået sammen om at stable et særligt kunst-event på benene i sommeren 2016.

Arrangementet er non-profit og forløber over tre dage på forskellige lokationer på Orø,

hvor der vil være forskellige udstillinger med skulpturer, installations-kunst og billedkunst akkompagneret af avantgarde musik.

ORØ VIKINGEMARKED

26. 27. 28. 29. 30. JULI 2017

Med en kombination af en stærk interesse for Orøs vikingehistorie og formidling af perioden som helhed danner Orø Havn rammerne for denne hyldest til vores kulturhistoriske arv.

ORØ INTERNATIONAL BADMINTON CAMP

Med deltagere fra hele syv nationer er denne trænings camp blevet et internationalt tilløbsstykke. Anført af den hollandske toptræner Ron Daniels åbner Orø Hallen dørene op til en uges intensiv sommertræning.

ORØ LØBET

11. SEPTEMBER 2016

Med tre løberuter på hhv. 2km 5km og 10km lyder startskuddet hvert år medio september til Orøs store motionsløb for alle. Oplev Orøs unikke natur og få samtidigt trimmet formen i selskab med ligesindede.

OKTOBERFEST

HVERT ÅR I EFTERÅRSFERIEN

Spisestedet Orø har startet en ny tradition på Orø. Der sættes fokus på de mange gode tyske pølser, som hører sig til en rigtig oktoberfest. Og der er velsmagende tysk øl på fad, så der er ingen som behøver at gå tørstig hjem. Underholdningen er i top, festlige, folkelige og fornøjelige uden at blive plat. Det er jo ikke hver dag man oplever opera til en øl-fest. Efter underholdningen er der dansevenlig rockmusik fra 50´erne og 60´erne.

ORØ DAGEN

4. JUNI 2017

Dagen hvor hele Orø åbner dørene og sætter alle sejl til for i fællesskab at vise gæster og hinanden, hvad øen har at byde på. Fra et besøg i den lille zoo til en guidet tur på motorcykel øen rundt eller et møde med det store udbud af kunst og kultur. Programmet kan ses online HER. Du kan også downloade Orø Dagens App til iPhone og iPad HER.

ORØ MIDSOMMEDAGE FESTIVAL

30. JUNI, 1. OG 2. JULI 2017

Midsommerdagene på Orø er landets hyggeligste songwriter festival. Her mødes musikere, fortællere og kunsthåndværkere med et talstærkt og engageret publikum over tre dage i dejlige omgivelser. Det smukke Staklade på Hestebedgård og stedets gamle have er perfekt ramme. Fri entré.

FOLKEDANSERNES SOMMERSTÆVNE

3. 4. 5. JUNI 2016

Hvert år i juni samles folkedansere fra hele landet på Orø til et tre-dages stævne med dans og hyggeligt samvær. De deltagende dansere foretager diverse opvisninger i løbet af dagene til glæde for øens beboere og de mange turister. Bag arrangement står de lokale entusiaster fra Orø Folkedansere.

ORØ HAVNEFEST

14. og 15. Juli 2017

Første weekend i Juli går det løs med den store havnefest som arrangeres af Borgerforeningen Orø Forsamlingshus. Festen fortsætter lørdag og i løbet af de to dage kan du bl.a. deltage i ringridning fra jolle eller den store lagkagedyst, hvor øens bedste lagkage skal findes. Der er også gang i festteltet begge aftener med musik og kolde fadøl.

 

Siden er udgivet af: OrøKontor - Bygaden 32 - 4300 Holbæk - Tlf: 61 73 08 70 - info@oroe.dk